Kultur på Fejø

Fejø Freedom Festival

20.6. – 21.6. 2025

Musik-Film-Kunst-Litteratur-Børn

Vi laver festivalen af to årsager. For det første vil vi også gerne opleve kvalitetskunst og -kultur i vores del af landet. Musik, kunst, film og litteratur på højt niveau, som vi gerne vil nyde med jer, der besøger festivalen.

For det andet syntes vi der mangler kvalitetsaktiviteter for børnene. Vi har derfor lavet et mere ambitiøst børneprogram end nogensinde før. Film, musik, litteratur og fællesskab for børn i alle aldre.

Fejø Freedom Festival 2025 er den første af sin art. Vi glæder os til at dele.

Herredsvej 9B

Grundlovsdag i Præstegårdshaven

Grundlovsdag på Fejø plejer at være kl.14 i Præstegårdshaven, Storemosevej 109. Det arrangeres af Fællesforeningen, som normalt sørger for kaffe og wienerbrød, og der er selvfølgelig en grundlovstale og sange.

Sankt Hans aften med bål og sang

Sankt Hans aften er normalt ved Dybvig Havn fra kl 20.00 med båltale, uddeling af Heksens pris og bål med en sang eller to.

Videnskab under Æbletræerne

24., 25. og 26. juni kl. 20:00

Videnskab under Æbletræerne er en mini-videnskabsfestival med populære foredrag formidlet så alle kan være med. For fjerde år i træk samles forskere til en uges arbejdsro i den gamle lægebolig. Om aftenen åbnes haven og alle inviteres indenfor til korte foredrag og fælles samtaler. Det foregår i en uformel atmosfære i haven på Dybvigvej 10, Fejø.

Fejø Sommer Vinbar stiller op med salg af vin og most mm.

Fejøs Festival

16. til 20. juli 2025

En hyggelig festival med klassisk musik i topklasse.

Fejøs Festival byder på flere koncerter i Kulturhus og i Fejø Kirke. Derudover er der masser af musik med mere utraditionelle formater på mange forskellige steder – Den Musikalske Rejse, Musik med Strik og Drik,
Musikkens Farver, fællessang, børneforestillinger, Salsa-aften i Det Gule Pakhus.

Alt sammen med musik fra de dygtigste musikere, som kommer til Fejø i en uge og sættes sammen i forskellige ensembler. En del af
aktiviteterne er uden entré.

Under Træerne Festival 2025

19. juli, kl. 14.00-20.00

Gratis koncerter under æbletræerne

Under Træerne er skabt af en passioneret gruppe unge, der ønsker at tilbyde unikke og intime koncertoplevelser på smukke Fejø. Vi inviterer spirende musikere til at optræde under åben himmel i æbleplantagen på Dommervej 4 – og du er inviteret! I kan opleve alt fra blues og singer-songwriters til heavy og pop i en stemningsfuld, naturskøn ramme.

I vores bar kan der købes øl og vand. Arrangementet er gratis.

Dommervej 4

Fejø Film Festival

Torsdag d. 24. til lørdag d. 26. juli

Film og Filmfolk under åben himmel

Fejø Film Festival fylder 5 år og er efterhånden et etableret højdepunkt i eventkalenderen på Fejø.

I baghaven til Herredsvej 164 og i æblehaven på Sølvbjerggaard på Slettervej mødes film, publikum og filmfolk under åben himmel. I år viser vi 2 store danske premierefilm fredag d. 25. og lørdag d. 26. juli på kæmpe lærred under åben himmel i baghaven, og dagen før inviterer Sølvbjerggaard til talks, paneldebatter og interaktion med filmfolk og publikum. Begge lokationer fyldes med mad- og drikkeboder mens solen går ned over trætoppene. Husk at medbringe noget at sidde på.

Æblets Dag

Første lørdag i efterårsferien – i år den 11. oktober 2025 – summer Dybvig på Fejø af liv og aktivitet. 
En stor og festlig markedsdag med spændende boder og lokalproducerede lækkerier.

Dybvig Havn

Fejø Trædrejning

Unika ting i træ

Kig forbi, her er oftest åbent

Degnemosevej 5

Hideaway Vingård & Figenarboret

Frokost – Rundvisning – Økologisk/Regenerativ Vinavl – Vingårdshytter – Jordforbindelse for store og små – 70 Figensorter på Friland

Middelhavsstemning – Sæt dig til rette med et glas kølig vin under palmerne, figentræerne eller vinrankerne. Vi serverer delikate frokostretter baseret på lokale råvarer fra Fejø og Lolland med vores stedbundne og økologiske vine til.

Jordforbindelse – Få en engageret rundvisning og hør om hvordan vi arbejder dedikeret i vingården og om vores tilgang til at opbygge en levende jord, samt hvordan vi laver vinen i vineriet, mens du nyder vinsmagsprøver og måske også får jord under neglene. Se events på links nedenfor.

Fejø Mølle – hvor historie møder nostalgi og ø-idyl

Fejø Mølle er et historisk vartegn midt på Fejø, som byder besøgende på en unik oplevelse af kultur og originalt håndværk. Her kan du opleve den smukt restaurerede mølle, nyde den fantastiske udsigt over Fejø og få indblik i traditionel mølledrift. Om sommeren er møllens café åben de fleste dage, hvor du kan møde lokale ildsjæle, købe øens produkter og smage den berømte møllelagkage.

Møllen er et hyggeligt udflugtsmål for hele familien, hvor historie, natur og ø-stemning smelter sammen i en autentisk oplevelse. Se aktuelle åbningstider og begivenheder på vores hjemmeside og Facebook-side.

Fejø Amatørscene

Mine damer og herrer, ærede skuespillere og publikummer.

Fejø Amatørscene byder dig hjerteligt velkommen til scenekunsten på Fejø.

Vi er et fællesskab af nye og garvede amatørskuespillere, musikere m.m. og er åben for alle med interesse for teater, revy og optræden, inklusive alt det praktiske som skal til for at skabe en forestilling.

Foreningens flagskib er en årlig forestilling i Kulturhuset og vi er desuden paraply for anden scenekunst på øen, dramaworkshops m.m.

Kontakt: Teaterdirektør Lotte Rosenkilde.

Translate »