Seværdigheder
Fejø Mølle
Fejø Mølle er flot restaureret og fuldt funktionsdygtig. Den kører ved særlige lejligheder. I møllens café kan du udover forfriskninger og kager købe flere af øens specialiteter og lokale produkter. Det er også muligt at udforske bygningens indre nærmere.
Butik og café er åben på udvalgte dage i sommermånederne, samt på Æblets Dag i oktober.
Mere information om åbningstider findes på møllens hjemmeside og facebook.
Herredsvej 278A
Dybvig havn
Havnen blevet renoveret i 2016 med nye kajer og og kajanlæg så anlægsforholdene er helt i top. Bad/toilet er nyistandsat og malet af en lokal kunstner, så det fremstår smukt og indbydende.
Spisestederne ved havnen er åbne i sommersæsonen, og du kan nå købmanden på gåben eller leje cykler og komme øen rundt.
Dybvigvej 44
21 27 18 84
Skalø
Skalø er forbundet med Fejø med en kort dæmning og ligger i et område med mange andefugle og er et godt område for svanefjersamlere.
En lille havn og en lille strand kan besøges til fods.
Skaløvej 43
Museet
Der har boet mennesker på Fejø siden stenalderen, så der er samlet meget viden og mange spændende ting ind til det lokale museum.
fejoearkiv@gmail.com
Herredsvej 190 – kælderen
23 23 19 72
Drivkvaserne
I Dybvig havn ligger to veterantræbåde. De er i sin tid bygget på Fejø og vedligeholdes af fejøboere i drivkvaselauget. De to fiskerbåde er et sjældent syn.
fejoedrivkvaselaug@gmail.com
Dybvig Havn
24 64 61 89
Kirken
Fejø Kirke er meget smukt beliggende ved havet. Der er cykelpumpe, toilet og vandpost samt bænke ved stranden. I sommerhalvåret er kirken er åben alle dage i dagtimerne. I vinterhalvåret er kirken åben mandag-torsdag kl.10-15.
Man er velkommen til at tænde lys, bede bønner, synge, eller sidde i stilhed i kirken. Gudstjenestelisten kan ses på sogn.dk.
7667@sogn.dk
Kirkevej 44
28 51 50 47 Sognepræst Dorte Mikuta
Det Blå Træ
Kunst og havekunst i skøn forening møder den besøgende, når turen går til øens sydligste
beboede del i Storemosen.
I svinget ved skoven bor kunstneren Dorthe Dencker, der ind i mellem åbner sit atelier for
besøgende. Kig efter et meget blåt træ.
Er skiltet med ”Åben” ude ved vejen er du velkommen til at kigge ind.
Gruppearrangementer og besøg udenfor annonceret åbningstid kan arrangeres.
Storemosevej 60
Fejø Øko Madskov – Slow Food Farm
elsaangen@hotmail.com
Storemosevej 75
25 39 90 08
Hideaway Vingård & Figenarboret
På toppen af øen, 18 meter over havet, ligger Hideaway og lyser op i sine italienske farver og stil.
Rundvisningen er en lærerig men samtidig “nede på jorden” rundvisning. Du hører om Fejøs milde ø-klima, oplever vin- og figenavl helt tæt på og hører om årets gang i vingården, om økologisk planteavl – glæder og sorger – og hvordan druerne bliver til vin i vineriet. Vi runder af med vinsmagning i Traktørstedet. Varighed en god time og du/I smager tre forskellige vine.
Forår og efterår: kl. 15.00 hver lørdag.
Skolernes sommerferie: Kl. 15.00 på alle torsdage, fredage, lørdage og søndage.